Skip to the content
Menu

Utætheder

Kontrol af utætheder

Det kan koste mange penge at have en utæthed i sine vandinstallationer, både i bebyggelsen og på jordledningen. Derudover koster det penge i vandafgiftsamt vandafledningsafgift.

Jordledningen er den del af vandstikledningen, der ligger inden for matrikelskel.

Hvis du har mistanke om en utæthed i dine vandinstallationer kan du følge nogle enkelte råd:

  • Luk alle haner i huset omhyggeligt

  • Kontroller at der ikke bruges vand, herunder at vaskemaskine, opvaskemaskine mm ikke er i brug

  • Kig på vandmåleren. Viseren eller hjulet må ikke flytte sig, hvis der ikke bruges vand.

Hvis hjulet eller viseren på vandmåleren bevæger sig, når der ikke bruges vand i ejendommen, er det tegn på, at der kan være en utæthed i vandinstallationen.

Hvem skal du kontakte?

Har du mistanke om en utæthed i dine vandinstallationer eller på din grund indenfor skel, skal du kontakte et autoriseret VVS-firma.

Det er kun Billund Vand & Energi og et autoriseret VVS-firma, som må lukke for stophanen til ejendommens forsyning.

Kontakt dit forsikringsselskab hvis du opdager en utæthed i vandinstallationerne, og undersøg om din rørskadeforsikring dækker omkostningerne til udbedring af skaden.

Hvis uheldet er sket, har du mulighed for at søge om refusion for vandafgift samt vandafledningsbidrag. Det kan du læse mere om her.

Var denne artikel nyttig?

JA
NEJ

Tak for din feedback.

Har du lyst til at uddybe dit svar kan du gøre det her nedenfor. Husk at skrive dit navn og din e-mail, hvis du gerne vil have svar fra os.


SENDSpring over

Mange tak