Få hentet kassen til farligt affald
Meld det ind, når du vil have hentet din kasse til farligt affald. Du kan også læse om, hvordan du bruger kassen.
Du skal bestille afhentning, når du vil have hentet din kasse til farligt affald.
Du får hentet kassen, hvis du også har
-
udfyldt adresselabel på kassens låg og
-
sat kassen synligt på eller ved genbrugsbeholderen
Sådan bruger du kassen til farligt affald
Før du lægger affaldet i
-
Opbevar kassen, hvor det passer dig
-
Skru låg på flasker og lignende
-
Brug den originale emballage eller skriv en seddel med, hvad der er i
-
Vent med at få den hentet, til den er fyldt. Den må dog højst veje 6 kg
Når du vil have kassen hentet
-
Bestil afhentning på denne side eller på appen Affaldsportal
-
Udfyld adresse label, som sidder på kassen
-
Stil kassen ud på genbrugsbeholderen til pap og papir
Efter du har fået hentet kassen
-
Skraldemanden efterlader en tom kasse til dig, når du har fået hentet den du har stående.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg selv aflevere kassen på genbrugspladsen?
Du kan aflevere farligt affald på genbrugspladserne i Billund og Grindsted.
Du kan tage din kasse med og sortere affaldet ud. Personalet kan hjælpe dig med råd og vejledning i forhold til sortering af indholdet.
Hvad kan jeg aflevere i kassen til farligt affald?
Søg på, hvad du kan aflevere i kassen i appen Affaldsportal.
Du kan også finde samme søgefunktion på hjemmesiden.
Søg på, hvordan du skal sortere dit affald
Hvad er tommelfingerreglen?
Grundlæggende er det opdelt i fire kategorier, hvad du kan aflevere i kassen.
Småt elektronik
-
Mobiler
-
Kameraer
-
Mindre husholdningsapparater
-
Opladere og ledninger
-
Elektrisk legetøj
-
Andre små el-apparater
Batterier
-
Almindelige batterier fra husholdningen
Batterier skal i en klar pose i kassen.
Kemikalier
-
Gift
-
Olie
-
Spraydåser
-
Maling
-
Faremærkede dunke med indhold
-
Printer- og blækpatroner
Lyskilder
-
Sparepærer
-
Halogenpærer
-
Tændspoler til lysstofrør
Lysstofrør skal på genbrugspladsen
Hvorfor skal jeg bestille tid for at få hentet kassen?
Du skal bestille tid for at få hentet kassen, så du kan være sikker på at få den med.
Der er begrænset plads i skraldebilerne til kasserne. Hvis vi ikke skulle bestille, ville du kunne risikere at stille din kasse ud, men ikke få taget den med, fordi der ikke var plads.
Kan man stadig aflevere batterier i en pose på genbrugsbeholderen?
Nej. Hvis man har batterier, skal de i en klar pose i kassen til farligt affald.
Du kan også aflevere dine batterier på genbrugspladsen.