Minimer mængde af regnvand i kloaken
Vi har brug for din hjælp!
Vi står overfor større vandmængder og højere grundvandsstand, det betyder mere vand i kloaksystemerne, vi kalder det – uvedkommende vand.
Uvedkommende vand er både grundvand og regnvand, og Billund Vand & Energi står overfor en udfordring med fjernelse af uvedkommende vand fra kloaksystemet. Vores renseanlæg har ikke kapacitet til den ekstra vandmængde, som ikke burde være i vores kloaksystemer, det kan betyder flere overløb med opspædet spildevand.
Billund Vand & Energi gøre en stor indsats for, at mindske og helt fjerne uvedkommende vand fra kloakken. Vi bruger blandt andet natundersøgelser, pumpestationsdata, kloak-TV og grundvandsstanden til at finde kilder i kloaksystemet, der bidrager med uvedkommende vand.
DU kan hjælpe os, dig som grundejer i Billund Kommune, kan hjælpe os med, at få fjernet uvedkommende vand fra kloaksystemet. Dit regnvand kan du koble fra systemet og nedsive på egen grund ved LAR – Lokal Afledning af Regnvand, som er en alternativ løsning til håndtering af regnvand. Det betyder regnvandet vil blive håndteret lige der, hvor det falder enten ved fordampning, nedsivning, forsinkelse – ja, eller en kombination af disse. Den lokale afledning udføres ved såkaldte LAR-tiltag.
Du kan læse meget mere om Lokal Afledning af Regnvand og LAR-tiltag i dette katalog: LAR-Katalog
Hvor stort skal mit anlæg være?
For at kunne finde dimensionerne til dit nye LAR-anlæg i haven, skal du kende den infiltrationsevne jorden på din grund har, den kan du finde ved, at lave en simpel nedsivningstest. Du kan finde vejledningen til testen her: Nedsivningstest
Herefter kan du selv hurtigt og nemt regne dimensionerne ud på dit nye LAR-anlæg ved hjælp af LAR-beregneren, den kan du finde på www.lar-beregner.dk – og, beregneren laver også en printvenlig opsummering af oplysningerne vedrørende anlægget, der kan anvendes som ansøgning til Kommunen.
Ved anvendelse af LAR-beregneren skal du bruge størrelsen af det befæstet areal, du ønsker at afvande. Du skal lave den simple nedsivningstest og finde ud af, hvor meget vandet synker i en given tidsperiode, dvs. synkeafstand i millimeter og tiden i minutter. Herefter regner LAR-beregneren selv infiltrationsevnen ud og dimensioner dit anlæg for dig.
Du mangler nu, at sende din ansøgning til Billund Kommune, og få tilladelse til, at etablere dit nye LAR-anlæg.
Her kan du finde de tilhørende materialer: