Skip to the content
Menu

Log på “Din tank”

Billund Vand & Energi introducerer nu "DIN TANK"

På "Din Tank" har du mulighed for at se, hvornår vi forventer at tømme din tank næste gang, samt andre oplysninger vi har om dit anlæg.

Du logger på "Din Tank" med den unikke kode, som står på din tømningsvarsling (sms eller mail) eller den sidst udleverede tømingsattest.

Koden kan også udleveres ved at kontakte Billund Vand & Energi, Plan og Projekt.

LOG PÅ DIN TANK


Tømningsattest

Efter hvert besøg leveres en tømningsattest i din postkasse eller på mail, når tømningen er afsluttet.

I forbindelse med tømningen af din tank foretager chaufføren en kontrol af tanken. Skulle der være fejl eller problemer på eller ved tanken noteres dette på din tømningsattest. Ligeledes noteres det hvis der er problemer med adgangsforholdene.

Se din tømningsattest

Du kan se din nye tømningsattest samt tidligere tømningsattester ved at logge på "Din Tank" og indtaste den kode som du har modtaget i din tømningsvarsling eller din tømningsattest. Har du ikke længere koden, kan den fås ved at kontakte Billund Vand & Energi, Plan og Projekt.

SMS og e-mail advisering samt tankplacering

På "Din Tank" kan du tilrette placeringen af din tank, hvis vi endnu ikke har den indmålt. eller hvis vores tømningsentreprenør ikke har kunnet finde tanken.

Ligeledes har du mulighed for at tilføje et sms-nummer eller e-mail adresse for fremtidig tømningsadvisering via sms eller mail.

Det skal du huske

Når tanken er tømt, så er det dit eget ansvar, at tanken umiddelbart efter tømning genfyldes med vand til underkanten af T-stykket(udløbet). Genfyldes tanken ikke korrekt, er der både risiko for skader på tanken pga opdrift og for driftsproblemer med siveanlægget. se principskitse

Som grundejer har du selv ansvaret for, at dit spildevandsanlæg er i funktionsdygtig stand og uden fejl og mangler.

Var denne artikel nyttig?

JA
NEJ

Tak for din feedback.

Har du lyst til at uddybe dit svar kan du gøre det her nedenfor. Husk at skrive dit navn og din e-mail, hvis du gerne vil have svar fra os.


SENDSpring over

Mange tak