Spildevand er noget af det første, som den nye EU-kommission skal dykke ned i. Konservativ EU-parlamentariker, Pernille Weiss vil udbrede kendskabet til ressourceeffektive danske løsninger.
Ole Johnsen havde i sidste uge besøg af Europa-Parlamentariker Pernille Weiss (K), fordi Billund BioRefinery er en af de cases, hun vil bruge til at udbrede danske vandløsninger til hele EU.
Weiss er med i den mest magtfulde gruppe i EU-parlamentet og i de to store grønne udvalg, som skal håndtere klima, energi og miljødagsordenen, herunder opdateringen af byspildevandsdirektivet.