VIL DU VIDE MERE?
Følg os på Facebook og bliv klogere på, hvordan du også er med til at gøre miljøet en stor tjeneste.
21. marts 2019
Du har måske hørt eller læst om, at der mange steder er fundet rester af sprøjtemidler i drikkevandet rundt omkring i landet? Miljø- og Fødevareministeriet har fortalt om en markant stigning i de seneste prøveresultater, men bare rolig:
Vandet fra Billund Vand & Energi er helt rent, så hvis du er en af vores vandkunder i Billund, kan du bare drikke løs! Vi har aldrig fundet pesticidrester i vores vandboringer, og vi tester både løbende samt hver gang, der dukker et nyt sprøjtemiddel op.
I år sætter vi ekstra fokus på vores gode, rene grundvand i anledning af "Vandets Dag", den 22. marts. Vi passer rigtig godt på dit vand – også i fremtiden – og derfor vil Billund Kommune også i fremtiden sikre et ekstra areal ved Billund Vandværk som grønt område uden sprøjtning og bebyggelse.
Her har vi i alt syv vandboringer, hvor vi henter drikkevand af meget høj kvalitet fra den såkaldte Bastrup Formation i 100 meters dybde og Billund Sand 200 meter nede. Og i år laver vi to ekstra boringer ned i det dybe lag for at sikre masser af godt vand i fremtiden.
Det tager normalt mange, mange år for pesticider at nå ned til grundvandet, men tæt på vandboringer kan der være en risiko for, at giften trænger ned langs borestammen i løbet af kun et års tid. Så hvis du bor tæt på vandværket – på vejene Vestervang, Lysningen og Kærhusvej – kan du give en ekstra hånd med at beskytte grundvandet. Tænk over, om du kan begrænse eller helt undgå sprøjtegift i din have og hjælp os med at holde vandet helt rent og naturligt – også de næste mange år!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Følg os på Facebook og bliv klogere på, hvordan du også er med til at gøre miljøet en stor tjeneste.