Skip to the content
Menu

Første spadestik

30. august 2024

I dag tog bestyrelsen 1. spadestik til en permanent bygning til Billund Vand & Energis administrative personale.

Da den kommunale del af vandsektoren overgik fra kommune til selvstændigt selskab i 2010 (pga. ny vandsektorlov) var mange ting usikre. Man valgte derfor at bygge en midlertidig pavillon til administrationen. Siden er det slået fast, at Billund Vand & Energi ud over at være innovativ og effektiv også skal være lokalforankret, så der fortsat kan ydes den bedste service til kunderne. Det er derfor rettidig omhu at bygge en permanent løsning 1) så vi ikke skal bruge penge på at vedligeholde en midlertidig løsning og 2) så vi er godt rustede til at modtage vores nye kollegaer.

Vi er glade for at lokale entreprenører har budt ind på byggeopgaven og vundet entreprisen TAK for lån af skovl/gravkoen i dag.

Administrationen er rykket lidt tættere sammen i byggeperioden, men vi er selvfølgelig - som altid - klar ved telefonen. Så ring 7650 2700 hvis du har spørgsmål til drikkevand i Billund by eller spildevandsrensning, tømningsordning eller rottebekæmpelse i hele Billund Kommune.

VIL DU VIDE MERE?

Følg os på Facebook og bliv klogere på, hvordan du også er med til at gøre miljøet en stor tjeneste.