Skip to the content
Menu

Vand og bæredygtighed på skoleskemaet

28. januar 2021

 

Danmark er et foregangsland inden for vand, bæredygtighed og grøn teknologi. Desværre findes der meget lidt undervisningsmateriale om vand og bæredygtighed. Heraf har kun en lille del fokus på teknologi og innovation, som er vigtige elementer, når vi skal forstå, hvilken betydning vand og bæredygtighed har for vores handlemuligheder nu og i fremtiden.

Vi har derfor indgået et samarbejde med Naturvidenskabernes Hus. Krüger og flere uddannelsesinstitutioner for at oplyse og inspirere næste generation til at se mulighederne i vores branche. I denne forbindelse har vi haft besøg af elever fra Vestjysk Gymnasium Tarm på Grindsted Renseanlæg.

Chitra Raju fra Billund Vand & Energi fortæller om samarbejdet: “Billund Vand & Energi deltog i Tektanken sammen med Krüger, fordi vi ønsker, at flere unge interesserer sig for de naturvidenskabelige fag. Vi synes, det har været en virkelig god oplevelse, og der var mange elever, som viste evner for forskning, så jeg er meget forhåbningsfuld i forhold til næste generation.”

“Og så er det også vigtigt for os at vise de unge, at vi faktisk er langt fremme herhjemme med at påvirke fremtidens klima ved at reelt gøre noget”, supplerede Direktør i Billund Vand & Energi Ole Johnsen.

Den direkte kobling til virkeligheden har også været relevant for gymnasierne. Lektor i biologi ved Vestjysk Gymnasium Tarm Pernille Rønne Kviesgaard udtaler: “Det motiverer vores elever helt vildt, når de oplever, at det der foregår i klasseværelset, også kan bruges i den virkelige verden.”

 

Fakta om projektet

Naturvidenskabernes Hus arrangerer samarbejder mellem gymnasier og vandvirksomheder. Samarbejdet er en del af projektet Stockholm Junior Water Prize som er støttet af Poul Due Jensens Fond. Undervisningsforløbene kan tilrettelægges som f.eks. som en studieretningscase til STX eller HTX og lever op til kravene i gymnasiereformen fra 2017.

Læs mere om Naturvidenskabernes hus og Tektanken her: www.nvhus.dk/tektanken/

Læs mere om Krüger her: www.kruger.dk/om-os/en-baeredygtig-forretning

 

Tek-tanken 01

Tek-tanken 02

VIL DU VIDE MERE?

Følg os på Facebook og bliv klogere på, hvordan du også er med til at gøre miljøet en stor tjeneste.