Persondatapolitik
Vi passer godt på dine persondata.
Datasikkerhed
Beskyttelse af personlige oplysninger hos Billund Vand & Energi A/S.
Persondataloven er i maj 2018 erstattet af en EU Forordning, også kaldet GDPR, og af Databeskyttelsesloven (LOV 502 23/05/2018). Du kan finde Databeskyttelsesloven med EU forordningen som bilag 1, her:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201319
Forordningen skal sikre, at vi som dataansvarlige, registrerer, behandler og opbevarer personlige oplysninger, som kommer i vores besiddelse sikkert, trygt og forsvarligt. Personlige oplysninger må kun registreres, behandles og opbevares så længe de er relevante, herefter skal de slettes.Forordningen sikrer endvidere ret til at få oplyst og evt. rettet personlige oplysninger.
Herunder kan du læse mere om, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger.
Dataansvar
Du er til enhver tid velkommen til at kontakte Randi Hovgård-Nielsen omkring vores behandling af dine personoplysninger.
-
Billund Vand & Energi A/S
Att.: Randi Hovgård-Nielsen
Grindsted Landevej 40
DK - 7200 GrindstedTelefonnummer: 76 50 27 00
E-mail: post@billundvand.dk
Indsamling og registrering af personoplysninger
Kunder: Personoplysninger indsamles som led i et aftaleforhold. Billund Vand & Energi A/S registrerer navn, adresse, telefonnummer, evt. e-mail, målernummer, målerdata, betalingsoplysninger osv. for at sikre korrekt leverance og opkrævning. Ved kundens samtykke registrerer vi desuden CPR nr., da det letter dele af databehandlingen. Vi har ret til at indhente CPR.nr. uden samtykke ved inddrivelse (Jf. inddrivelseslovens §2 stk. 5). Billund Vand & Energi A/S benytter GEV som underleverandør vedr. forbrugsopkrævning af drikkevand og spildevand, dvs. kunde- og målerdata er registreret hos GEV. GEV garanterer som minimum samme høje fortrolighed og datasikkerhed som Billund Vand & Energi A/S.
Samarbejdspartnere: Billund Vand & Energi A/S registrerer cvr.nr., navn, adresse, telefonnummer, evt. e-mail kontraktoplysninger, betalingsoplysninger mm.
Behandling af personoplysninger
For kunder behandler vi persondata for tilslutning og andre ydelser og GEV behandler person- og målerdata for forbrugsopkrævninger. Begge dele er nødvendige for at opfylde Billund Vand & Energi A/S’ forsynings- og samfundspligt og for at vedligeholde det løbende aftaleforhold.
For samarbejdspartnere behandler vi nødvendige oplysninger for at kunne etablere, opretholde og afregne det aftalte samarbejde.
Opbevaring af personoplysninger
Personoplysninger opbevares kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til at opfylde Billund Vand & Energi A/S’ forpligtigelser over for kunder og samarbejdspartner og/eller for at opfylde relevant lovgivning, herunder særligt bogføringslovens regler om opbevaring af bogføringsmateriale i 5 år (i praksis indeværende år + 5 år) Herefter slettes data. Vi indsamler og opbevarer ikke særligt følsomme personoplysninger for vores kunder og samarbejdspartnere jf. persondataforordningens artikel 9 (helbred, politisk overbevisning, religion, seksualitet, etnisk oprindelse mm.)
Rettigheder efter persondataforordningen (GDPR)
Du har som kunde eller samarbejdspartner som minimum følgende rettigheder i relation til vores behandling af dine personoplysninger:
-
Ret til at modtage oplysninger om, hvilke personoplysninger, vi har registreret om dig
-
Ret til at få indsigt i, hvordan vi behandler dine persondata
-
Ret til at få evt. urigtige oplysninger om dig rettet
-
I særlige tilfælde ret til at få begrænset eller slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer
-
Ret til at tilbagekalde et samtykke. Evt. tilbagekaldelse har virkning fra det tidspunkt, hvor det tilbagekaldes
-
Ret til at klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger nederst på siden
Oplysninger som vi må videregive
Billund Vand & Energi må videregive oplysninger til:
-
leverandører med det formål at opfylde kontrakter, der berører kunder og samarbejdspartnere, herunder GEV, IT-leverandører, andre samarbejdspartnere m.v. Billund Vand & Energi A/S har pligt til at sikre, at sådanne leverandører som minimum opfylder Databeskyttelsesloven og Billund Vand & Energi A/S’ politik for datasikkerhed. Der er udarbejdet datasikkerhedsaftaler med de leverandører, der løser opgaver for Billund Vand & Energi A/S, som vedrører persondata.
-
offentlige myndigheder i det omfang myndigheden har ret eller krav hertil.
-
videnskabelige og statistiske formål, som er i samfundets interesse.
Politik for Datasikkerhed i Billund Vand & Energi A/S
Dine personoplysninger er beskyttet hos os såvel som hos GEV. Behandlingen af persondata sker altid i overensstemmelse med vores politik for datasikkerhed. Politikken for datasikkerhed beskriver de foranstaltninger, som Billund Vand & Energi A/S har truffet, og som beskytter dine personoplysninger mod hændeligt eller ulovligt at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret videregivelse, og mod, at uvedkommende får adgang eller kendskab til disse oplysninger. Billund Vand & Energi A/S og GEV har med baggrund i vores politik for datasikkerhed og under hensyntagen til persondatas følsomhed, fastsat specifikke regler for autorisation- og adgangsstyring, for logning og for kryptering mm.
Evt. brud på datasikkerhed
Skulle der ske et sikkerhedsbrud, eller hvis vi på anden måde kommer i tvivl om, at vores datasikkerhed er overholdt, vil Billund Vand & Energi A/S underrette den/de involverede person/personer om forholdet så hurtigt som muligt.
Klage
Du har ret til at klage til Datatilsynet over Billund Vand & Energi A/S’ behandling af dine personoplysninger. På datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk kan du læse mere.
Datatilsynets kontaktoplysninger er følgende:
Adresse: Borgergade 28, 5., 1300 København
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Telefon: + 45 33 19 32 00
Hjemmeside: www.datatilsynet.dk