Fra miljøproblem til værdifuld ressource
Vi tager skraldet, og omdanner det til miljørigtig energi.
Hos Billund Vand & Energi er spildevandsslam, industrispildevand og madaffald ikke et miljøproblem – det er råvarer til produktion af grøn energi.
Borgerne i Billund Kommune er gode til at sortere deres madaffald, som bliver kørt herud direkte fra afhentningsstederne i renovationsvogne. Du har måske set dem, der står: ”der er guld i dit affald på siden”.
Madaffaldet blandes med spildevand og gennemgår en hygiejnisering (opvarmning), hvorefter det sættes til ”gæring” i vores to rådnetanke. Processen udvikler biogas, som opsamles og afbrændes i vores gasmotor mens det laves til strøm. Vi producerer ca. 50% mere energi, end vi forbruger i hele Billund Vand & Energi. I el-produktionen dannes en masse varme, som GEV opsamler og anvender til fjernvarme i Grindsted by.
Restproduktet fra vores grønne energiproduktion, er også grøn. Det indeholder nemlig vigtige næringsstoffer og anvendes som organisk gødning på marker og i skove.
Vi bruger følgende ”hardware” for at kunne lave grøn energi:
-
1 modtageanlæg til madaffald
-
1 modtageanlæg til industrispildevand
-
1 hygiejniseringsanlæg (så der ikke er bakterier i det organiske gødning)
-
2 rådnetanke
-
1 gaslager
-
2 motorer, som omdanner gas til el og varme
-
1 lager til organisk gødning
Vil du vide mere om energiproduktionen, så tag et kig på:
Bliv klogere på vores energiproduktion - følg os på Facebook.