Rotter - en fælles udfordring
Lad os hjælpe hinanden med at bekæmpe rotterne.
Rotten er et alvorligt skadedyr, der både kan anrette skade på bygninger og installationer, samt medbringe smitsomme sygdomme. Hvis du ser en rotte, enten hjemme, på arbejde eller på offentlige arealer er det meget vigtigt, at du anmelder det hurtigst muligt.
Når du anmelder en rotte, vil rottebekæmperen altid besøge det anmeldte sted og vurdere, hvad der skal gøres. Typisk vil der blive stillet rottefælder eller gift op på udvalgte steder. Hvis der er konstateret rotter i bolig, vil du blive kontaktet førstkommende hverdag. Hvis ikke man har skrevet andet i rotteanmeldelsen, vil rottebekæmperen altid ringe før han aflægger besøg. Rottebekæmpelse betales via ejendomsskatten.
Som grundejer skal man selv gøre hvad man kan for at sikre og renholde sin ejendom, så rotters levemuligheder begrænses mest muligt. Man har pligt til at reparere sin kloak, hvis den er gået i stykker. Billund Kommune kan give påbud om oprydning og reparation af kloak, hvis rottebekæmperens råd ikke følges.
I Byzoner (kloakerede områder) udføres rottebekæmpelsen af Billund Vand & Energi, der køres mandag og torsdag. I Landzone udføres rottebekæmpelsen af Nomus, der køres en dag om ugen.
Nyttig viden om rotter