Skip to the content
Menu

Affald fra virksomheder

Få adgang til genbrugspladsen, lej containere gennem os og få hjælp til at komme af med byggeaffald.

Du har som virksomhedsejer ansvar for, at I sorterer jeres affald. 

Når I skal af med jeres affald, kan I

  • aflevere det på genbrugspladsen (I skal være tilmeldt)

  • lave aftale med en godkendt aftager 

  • leje mindre containere og få tømt af os 

I kan kombinere mulighederne, så det passer til jeres behov.

 

Generelt om erhvervsaffald

Tilmeld din virksomhed og få adgang til genbrugspladsen.

Din virksomhed kan få adgang til genbrugspladserne i Billund og Grindsted. Når du har tilmeldt din virksomhed, modtager I et vejekort. Kortet skal I bruge, når I afleverer jeres affald på genbrugspladsen. 

Når I afleverer affaldet, skal I betale ud fra mængden og typen af affald. Din virksomhed kan tilmelde biler op til 3500 kilo. 

Tilmeld din virksomhed til genbrugspladsen

Adgang til genbrugspladsen i Billund kræver registrering til bomsystemet

For at kunne køre ind igennem bommen og få adgang til pladsen skal I oprette jer i vores system.

I skal registrere jer med

  • Firmanavn
  • Adresse
  • CVR-nummer
  • Bilens nummerplade
  • Mobilnummer

Få adgang til genbrugspladserne eller ændre dine oplysninger

Når I er oprettet er der to måder at få adgang til genbrugspladsen på.

Nummerplade: Har I registreret bilens nummerplade, bliver den genkendt, når I kører hen til bommen, som åbner automatisk. 

Mobilnummer: I kan åbne bommen ved at ringe til et nummer til pladsen, fra det registrerede mobilnummer, når I holder ved bommen.

Når I er oprettet, kan I altid logge ind på jeres bruger og ændre jeres oplysninger.

 

Priser og gebyrer for erhverv 2024 inklusiv moms

Som virksomhed betaler I for de skraldespande, I selv vælger.

I skal vælge de skraldespande, som har plads til det affald, I har hos netop jeres virksomhed. Derfor skal I selv sætte jeres egen løsning sammen. Vi kan hjælpe ved at vejlede.

 

Priser 2024 inklusiv moms

Stativet til mad- og restaffald ejer din virksomhed selv. Det vil sige, at I skal betale en engangsudgift, hvis I ønsker sådan et. Når I ikke længere skal bruge jeres stativ, kan I derfor vælge at sælge det.
Derudover skal I betale for at få stativet tømt.

Containere til genbrugeligt affald lejer I af os. Det vil sige, at prisen inkluderer både leje af beholder og at få den tømt. 

 

Restaffald

Tømning hver 14. dag

  • Enkeltstativ til restaffald (150L): 653 kr
  • Container (370L): 1.742 kr
  • Container (660L): 2.613 kr
  • Container (770L): 3483 kr
Tømning hver uge
  • Container (370L): 3.483 kr
  • Container (660L): 5.225 kr
  • Container (770L): 6.967 kr

 

Madaffald

Tømning hver 14. dag

  • Container (370L): 2.690 kr
  • Container (660L): 3.365 kr
  • Container (770L): 4.219 kr

Tømning hver uge

  • Container (370L): 5.378 kr
  • Container (660L): 6.331 kr
  • Container (770L): 8.036 kr

 

Genbrug

  • Pap/papir (240L, hver 6. uge): 469 kr
  • Plast/mad- og drikkekartoner og metal/glas (240L, hver 3. uge): 469 kr
Tømning hver 4. uge
  • Container (370L): 1.526 kr
  • Container (660L): 2.723 kr
Tømning hver 14. dag
  • Container (370L): 3.053 kr
  • Container (660L): 5.445 kr

Salgspriser for affaldsstativer og tilbehør

  • Dobbeltstativ til mad- og restaffald: 7.571 kr
  • Enkelstativ til mad- og restaffald: 4.189 kr
  • Dobbelt køkkenstativ til mad- og restaffald: 108 kr*
  • Enkelt køkkenstativ til mad- eller restaffald: 78 kr*
  • Bundbakke til restaffald: 13 kr*

* Bliver solgt på biblioteket i Billund og Grindsted

 

Genbrugspladsen og øvrigt affald

Priser pr. ton

  • Brændbart affald: 1.313 kr
  • Erhvervsaffald til deponi: 1.856 kr
  • Blandet affald til sortering: 1.313 kr*
  • Genbrugeligt affald: 425 kr
  • Asbestaffald/bigbags: 1.875 kr**
  • Landbrugsfolie: 964 kr
  • PVC - genbrugeligt affald: 2.075 kr
  • Farligt affald: 7.500 kr
  • Salgspris for nedknust beton/tegl: 63 kr
  • Erhvervsaffald småt brændbart: 964 kr
  • Erhvervsaffald inkl. special neddeling: 1.214 kr
  • Dagrenovationslignende affald fra erhverv: 964 kr
  • Erhvervsaffald småt - afleveret ved Energnist: 675 kr

* Omfatter typisk håndværkere, som kommer med et blandet læs affald. Den som afleverer skal selv sørge for at sortere affaldet ud i de enkelte fraktioner på genbrugspladsen.

** Pris pr. bigbag inklusiv afhentning

 

Øvrige gebyrer

  • Gebyr for ombytning/særafhentning: 313 kr

Hent samlet takstblad for 2024

 

Kom af med affald til deponi

Deponi Syd driver deponiet i Grindsted.

Som virksomhed kan I komme af med asbest på deponiet. Det kræver, at I udfylder en deklaration.

Læs om deponi og udfyld deklaration på Deponi Syds hjemmeside

Vil vores virksomhed have hentet affald af kommunen?

Den kommunale henteordning er en mulighed for at få hentet jeres affald. I kan også vælge en anden vognmand.

 

Hvornår giver det mening?

Hvis I er en mindre virksomhed, kan det give mening at komme på den kommunale ordning. Det er en nem måde at komme af med små mængder af flere typer affald.

Hvis jeres virksomhed har store mængder affald, er det billigere for jer at vælge en anden vognmand.

 

Hvad er den kommunale henteordning?

Den kommunale ordning er den samme som ved husholdningerne. Affaldet bliver sorteret og samlet ind på samme måde. Vi tilbyder også de samme typer containere.

 

Har I brug for vejledning?

Vi besøger jer gerne for at tale om løsninger og muligheder. Skriv til os for at aftale besøg.

affald@billundvand.dk

 

Tilmeld den kommunale ordning

Skriv en mail med den løsning, I ønsker. Så tilmelder vi jer.

affald@billundvand.dk

 

Sortér affald i 10 fraktioner

I skal fortsat sortere affald fra jeres produktion. Fra 31. december 2022 skal I også sortere såkaldt husholdningslignende affald.

Det vil sige, at I skal sortere alt

  • Pap
  • Papir
  • Glas
  • Metal
  • Plast
  • Mad- og drikkekartoner
  • Farligt affald
  • Madaffald
  • Tekstilaffald
  • Restaffald.
Hvad kan I som kommune hjælpe med?

Vi kan vejlede jer. Det vil sige, at vi kan besøge jer for at se på jeres løsninger og muligheder.

Skriv til affald@billundvand.dk for at aftale tid.

Vi tilbyder også, at I kan leje containere og få tømt gennem os.

 

Hvilke containere passer bedst til min virksomhed?

Det kommer an på, hvor stor din virksomhed er.

1) Enkeltmandsvirksomhed med hjemmekontor

Er du en enkeltmandsvirksomhed der primært arbejder fra din bopæl, kan du benytte den affaldsløsning der er tilknyttet din husstand, såfremt der ikke produceres mere affald end at en standardløsning for en alm. husstand kan rumme al affald.

Alle husstande i Billund Kommune vil fra første marts 2023 være omfattet af sortering af i alt 10 kategorier og din virksomhed vil altså kunne efterkomme kravet på den måde.

Indendørs sortering er ikke nødvendigt udover det som i forvejen er etableret.

2) Mindre virksomhed med mindre antal ansatte

Har du en mindre virksomhed, der kun producerer affald der stammer fra kontorarbejde, medbragte madpakker, kaffefiltre mv. vil det være en god ide at vælge en affaldsløsning der tilsvarer det en almindelig husstand har. Hvis der producerer mere pap/papir eller andet kan der altid tilkøbes en ekstra eller større beholder til den affaldskategori er der behov for.

Indendørs sortering kan med fordel etableres i et mindre omfang.

3) Større virksomhed med kantineordning og mange ansatte

Har du en større virksomhed med flere ansatte der producerer affald der stammer fra flere kontormiljøer, produktionskøkken mv. vil det være nødvendigt at bestille en større containerløsning til de forskellige affaldskategorier.

Ligeledes er det nødvendigt at etablere indendørssortering flere steder i virksomheden, så affaldssorteringen bliver en naturlig del af arbejdsgangen for de ansatte.

Kontakt evt. Affaldsteamet for gode råd og vejledning.

 

Har I som kommune nogle gode råd?
1) Placer affaldsbeholder og sorteringsstationer bedst muligt

Hvis affaldssortering på arbejdspladsen skal blive en succes, er det vigtigt at placere affaldsbeholderne bedst muligt. Papir kan sorteres ved printeren, mens madaffald sorteres i køkkenet, og pap sorteres på lageret.

Er det en stor virksomhed med flere bygninger eller etager, er det en god idé at sørge for sorteringsstationer i hver bygning eller på hver etage. Husk også en beholder til pantflasker og -dåser, og brug evt. pantpengene til lidt snacks i afdelingerne eller donér pengene til et godgørende formål.

Udvælg en affaldsansvarlig, projektleder- eller gruppe i forhold til implementering. Det er vigtigt at medarbejdere føler medansvar for de nye løsninger og bliver ordentlig introduceret for dem. Det er svært at ændre vaner, så det er vigtigt man kommer godt fra start.

2) Brug piktogrammer

Det skal være nemt for medarbejderne at gennemskue, hvilken affaldsbeholder de skal smide deres affald i. Her kan piktogrammer være med til at vise, hvad der må smides i hver beholder.

Du kan for eksempel printe piktogrammerne ud og sætte dem fast på affaldsbeholderne med selvklæbende inforammer eller magnetrammer. Hæng gerne en plakat til affaldssortering på arbejdspladsen op forskellige steder i virksomheden, så medarbejderne nemt kan se, hvad der skal i de forskellige affaldsbeholdere, hvis de kommer i tvivl.

Det er muligt at downloade mærkaterne fra det fælles piktogramsystem, så piktogrammerne bliver ens både hjemme, og når du er på arbejde.

Hent affaldspiktogrammerne

Hvis I som virksomheder ønsker at få affaldspiktogrammerne som klistermærker, kan I få en grafiker til at trykke dem for jer.

3) Skab overblik og engagement

Er du en større virksomhed kan et generelt øget fokus på affaldssortering kan være en fordel for jeres virksomhed, da det kan bruges i en CSR-strategi, hvor I bl.a. forholder jer til affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse.

Lav nogle beregninger fra start over virksomhedens affald og sortering, f.eks. hvor meget affald I producerer, hvor meget sendes til genanvendelse og hvor meget bliver sendt til forbrænding? Sæt derefter nogle mål og fremvis resultaterne for kunder, samarbejdspartnere, leverandører og medarbejdere. Det kan skabe positive resultater for virksomheden, da I viser samfundsansvar.

De samme tanker kan være nyttige i en mindre virksomhed, så alle medarbejdere får set at I gør en reel forskel og arbejder mod en fælles målsætning.

Hvor finder jeg materiale, vi kan printe?

I kan se en masse materiale fra Miljøstyrelsen.

Se materiale fra Miljøstyrelsens hjemmeside

Skal du af med byggeaffald?

Du har som bygherre altid ansvaret for at komme af med affaldet på den rigtige måde.

Du skal anmelde dit affald til os senest to uger inden, du skal af med affaldet.

Du skal anmelde affald, når

  • dit byggearbejde er mere end 10 m2
  • du har mere end 1 ton affald
  • der er miljøfremmede eller farlige stoffer i byggematerialerne.

Anmeld byggeaffald på bygningsaffald.dk

Du kan aflevere affaldet på genbrugspladserne i Grindsted og Billund.

Ofte stillede spørgsmål om byggeaffald

Hvad er grænseværdierne for miljøfarlige stoffer?

Affaldet karakteriseres som farligt, hvis indholdet af farlige stoffer overstiger:

  • PCB > 50 mg/kg (PCB-total)
  • Arsen > 1000 mg/kg
  • Bly > 2500 mg/kg
  • Cadmium > 1000 mg/kg
  • Chrom (VI) > 1000 mg/kg
  • Kobber > 2.500 mg/kg
  • Kviksølv > 500 mg/kg (organisk)
  • Kviksølv > 1000 mg/kg (uorganisk)
  • Nikkel >1000 mg/kg
  • Zink > 2.500 mg/kg
  • PAH > 1000 mg/kg (PAH-total)
  • Cyanid > 1000 mg/kg (cyanid total)
  • Klorparafiner > 10.000 mg/kg (kortkædet)

Værdierne er vejledende niveauer. Ved vurdering af affaldets farlighed kræves en nærmere vurdering af affaldets karakter og sammensætning. 

De angivne værdier er maksimale værdier (faststofindhold) målt ved kilden, hvis denne er kendt.

Der bør altid måles på det intakte materiale inden dette nedknuses og forureningen fortyndes/opblandes.

Hent tabel med grænseværdier for miljøfarlige stoffer (pdf)

 

Alle miljøfarlige materiale skal håndteres forsvarligt

Miljøfremmede stoffer i en bygning skal fjernes og bortskaffes til en godkendt modtager.

Når miljøfremmede stoffer er identificeret, skal de fjernes og bortskaffes - inden nedrivning eller renovering påbegyndes. Det kaldes en miljøsanering. 

Det er vigtigt at miljøfarligt bygge- og anlægsaffald fra renovering og nedrivning bliver sorteret fra, anmeldt og afleveret til en godkendt modtager.

 

Skal du af med tagplader?

Så skal du gøre brug af vores henteordning for tagplader. Når du har anmeldt dine tagplader som bygningsaffald, skal du bestille bigbags til tagpladerne. Så sørger vi for at afhente det på din ejendom.

Kom af med dine tagplader

 

Alle genanvendelige materialer skal sorteres fra og nyttiggøres

Størstedelen af bygge- og anlægsaffald består af genanvendelige materialer, som kan nyttiggøres i nye bygge- og anlægsprojekter eller indgå i produktion af nye materialer.

Bygge- og anlægsaffaldet skal som minimum være sorteret i følgende fraktioner:

  1. Natursten fx granit og flint
  2. Uglaseret tegl (mur- og tagsten)
  3. Beton
  4. Blandinger af materialer fra natursten, uglaseret tegl og beton
  5. Jern og Metal
  6. Gips
  7. Alle typer mineraluld

Følgende fraktioner skal også sorteres:

  • Genanvendeligt PVC-affald
  • Papir
  • Pap, karton
  • Emballageaffald af glas, plastfolie, metal og træ 

Det er tilladt at genbruge byggematerialer til samme eller beslægtede formål som de har været brugt til før. For eksempel genbrug af mursten, tagsten, bygningstømmer, døre og vinduer. 

Genbrug af de nævnte byggematerialer skal ikke anmeldes eller have tilladelse, men for at det kan genanvendes uden tilladelse skal materialerne være uforurenede og sorterede. Med sorteret menes at affaldet opdeles i særskilte typer af affald (fraktioner). 

Uforurenet og sorteret tegl og beton kan efter nedknusning frit anvendes som erstatning for naturlige sten- og grusmaterialer. Ved sorteret beton forstås betonbrokker uden rester af andre materialer som armeringsjern, tegl, glas, asfalt, isolering og fugemasse.

Affaldet må ikke indeholde imprægneret træ, PCB-fugemasse, tjære, sod, rester af maling og lak, eller andre skadelige stoffer der kan forurene jord eller grundvand.

 

Hvordan skal jeg emballere affaldet?

Fast emballeret affald

Fast emballeret affald modtages i jern- og plastspændelågsfade i størrelserne 30, 60, 120 og 200
liter, samt efter aftale i enten 240 l eller 660 l containere. Visse typer fast affald kan endvidere modtages i godkendte sække/ bigbags eller papkasser.

Fast uemballeret affald

For større mængder uemballeret fast affald gælder, at modtagelsen afhænger af det valgte behandlingsanlægs praktiske muligheder for håndtering af den eksakte affaldstype leveret i bulk, hvorfor der i visse tilfælde henvises til direkte transport mellem affaldsproducenten og
behandlingsanlægget; der skal derfor træffes forhåndsaftale om levering, senest 3 dage før forventet leveringstidspunkt.

Flydende emballeret affald

Flydende emballeret affald modtages i tætte lukkede dunke op til 25 l, samt i spunstromler op til 200 l. Desuden modtages palletanke (IBCs) med op til 1000 l.

Flydende uemballeret affald

Op til 4.000 l kan normalt modtages på Esbjerg affaldshåndtering. Ved større mængder (op til 15.000 l) skal der træffes forhåndsaftale om levering, senest 3 dage før forventet leveringstidspunkt. Alternativt kan der henvises til transport direkte mellem affaldsproducent og behandler.

Hjælp til PCB

Hvis en bygning er fra perioden 1950 - 1977, eller hvis der er udskiftet termoruder i samme periode skal du lave en PCB-screening.

Få hjælp til at vurdere om der er PCB i dine byggematerialer

Hjælp til asbest

Asbest er farligt for miljø og mennesker og derfor er der specielle hensyn at tage, når der arbejdes med bygninger og affald, som indeholder asbest.

Få hjælp til hvordan du kan håndtere asbest forskellige steder i huset

Vil du have hentet dine tagplader

Du kan få hentet dine tagplader af os. Se de fem trin.

Kom af med dine tagplader

Fælles containere til boliger

Se, hvilke fælles containere I kan vælge til for eksempel boligforeninger. Se også vejledning til nedgravede affaldssystemer.

Affald for etageboliger og boligforeninger